Kundeservice
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på det, vi oftest bliver spurgt om. Finder du ikke svaret, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
Levering
Hvad koster levering?
Vi sender med GLS. Levering til pakkeshop koster 49 kr. og er gratis, når du handler for over 849 kr. Levering til din adresse eller til erhverv koster 69 kr. Større møbler og skrøbelige varer, der skal sendes på palle, har deres egen fragtpris, som står på varen og i kassen.
Hvor lang tid tager levering?
Leveringstiden er normalt 2-4 arbejdsdage. Omkring helligdage og weekender og om vinteren, når der er sne og is, kan det tage lidt længere.
Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme?
Så leverer GLS pakken til en pakkeshop, og du får besked. Vil du have pakken stillet, skal du selv give GLS fuldmagt. Er den valgte pakkeshop fuld, kan pakken blive leveret til en anden pakkeshop.
Når GLS ikke kan aflevere pakken, får vi et gebyr på ca. 30 kr. plus moms fra GLS. Det betaler vi selv, men vi bliver glade, hvis du er hjemme, har givet GLS lov til at stille pakken eller vælger en pakkeshop, når du bestiller.
Kan jeg hente min ordre i butikken?
Ja, du kan hente gratis hos os på Romalt Boulevard 5F, 8960 Randers SØ, og se varerne, før du tager dem med hjem. Vi har ikke faste åbningstider, så afhentning sker efter aftale. Ring på 93 83 21 28. Beløbet trækkes, når ordren er meldt klar til afhentning.
Sender I til udlandet?
Vi sender inden for EU. Skriv til kundeservice@heilmannhome.dk, så hjælper vi med din ordre og levering.
Hvorfor kommer min pakke i en brugt kasse?
Vi genbruger emballage. Din pakke kommer måske ikke i en helt ny kasse, men den er pakket med omtanke. Vi bruger plantebaseret fyld, der kan opløses i vand, genanvendt papir og bølgepap og boblefolie af mindst 50 % genbrugsplast.
Retur og reklamation
Kan jeg fortryde mit køb?
Ja, du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager ordren. Skriv til kundeservice@heilmannhome.dk og gør tydeligt opmærksom på, at du vil fortryde. Send derefter varen retur senest 14 dage efter. Du betaler selv returfragten, og beløbet bliver betalt tilbage på det kort, du betalte med. Fortryder du kun en del af ordren, får du ikke fragten retur.
Hvordan sender jeg en vare retur?
Pak varen ind på samme måde og i samme emballage, som du modtog den. Udfyld retursedlen og læg den i pakken. Send pakken til Heilmann Home ApS, Romalt Boulevard 5F, 8960 Randers SØ, og vælg pakkeshop Circle K, Storegade 12, Assentoft, 8960 Randers SØ. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Møbler og andre store varer kan ikke sendes med almindelig post, så kontakt os, og vi hjælper med at finde den rette fragtmand.
Må jeg prøve varen?
Du må se og vurdere varen, ligesom du kan i en fysisk butik, men ikke tage den i brug. Er varen brugt mere end det, får du kun en del af beløbet eller intet retur ved fortrydelse, afhængigt af varens værdi.
Hvad gør jeg, hvis pakken er beskadiget eller mangler noget?
Giv os besked skriftligt inden for 3 hverdage efter levering. Lad pakken blive på leveringsadressen, brug ikke indholdet, og gem al emballage, indtil sagen er afsluttet. Send billeder af alle pakkens ydersider (med GLS-labelen synlig på et af dem), af den indvendige beskyttelse og af det skadede indhold.
Hvad sker der, hvis jeg ikke henter pakken i pakkeshoppen?
Så bliver den sendt retur til os, og du betaler det, fragtfirmaet opkræver for returforsendelsen. Vil du have pakken sendt igen, betaler du for en ny levering. Du kan ikke fortryde et køb ved at lade være med at hente pakken.
Genbrug og brugtvarer
Hvad er et genbrugsfund?
Vores genbrugsfund er brugte ting med sjæl og patina, som vi selv har håndplukket. Der findes kun ét af hver. Mål og stand står på den enkelte vare, og eventuelle skader og brugsspor er beskrevet. Heilmann Home ApS er registreret antikvitetshandler med kosterbevilling.
Hvad betyder brugtmoms?
Genbrugsvarer sælges efter de særlige regler for brugtmoms. Køber kan derfor ikke foretage fradrag for købsmomsen.
Priser og betaling
Hvordan kan jeg betale?
Du kan betale med MobilePay, Dankort, Visa, Mastercard og Anyday.
Er priserne inklusive moms?
Ja. Alle priser er i danske kroner og inklusive moms, men uden fragt.
Matcher I andres priser?
Nej, vi tilbyder ikke prismatch, hverken på varer til normalpris eller på udsalgsvarer. Bliver en vare sat ned, efter du har bestilt, kan vi ikke betale forskellen tilbage. En rabatkode skal være indtastet, før du betaler.
Kontakt
Hvordan kontakter jeg jer?
Skriv til kundeservice@heilmannhome.dk, ring på 93 83 21 28 (alle dage kl. 9-18) eller brug chatten nederst på siden.
Heilmann Home ApS, Romalt Boulevard 5F, 8960 Randers SØ. CVR 42876372.
Du kan læse de fulde vilkår i vores leveringspolitik, returpolitik og handelsbetingelser.